Om os

Om Blokhus Outdoor

Passion: outdoor living - simple lifestyle

Hos Blokhus Outdoor - Hotel & Camp kan du overnatte i outdoor værelser, midt i naturen, tæt på følelsen af “vildt”, men altid i nærheden af en velfærdsbygning.
Det må gerne være lidt vildt, men det skal være på en nem og behagelig måde.
I 2017 overtog Inge og Karsten en slidt og glemt campingplads, fordi de kunne se mulighederne med den. Campingpladsen har haft flere navne og har også haft sin storhedstid med både bistro og lørdagsbal. Men det er så længe siden, at det er glemt af de fleste.
Det nye ejerpar kunne se igennem det slidte, og fandt her mulighederne for at skabe noget helt nyt og spændende. En ny og anderledes måde at holde ferie i naturen.
Et outdoor resort, hvor gæsten kan føle sig alene i naturen, være primitiv og lave mad på bål, men samtidig have nem og bekvem adgang til moderne faciliteter som toilet og bad.

Om blokhus outdoor

Resortets værelser bliver enkeltstående enheder beliggende i naturen. Det bliver store luksus telte med senge, dyner og puder, der vil være små hytter indrettet som et soveværelse til 2 personer og der vil være shelters med madrasser. Alle værelser har deres eget tekøkken, så det er muligt at lave lidt mad, udemøbler og selvfølgelig fri adgang til bålhytte og velfærdsbygninger.
Når du tjekker ind på et af vores "værelser", er det helt som når du tjekker ind på et hotelværelse med opredning og håndklæder. 
Resortets camp bliver som en campingplads, hvor gæsten kommer med sit eget telt, autocamper, campingvogn eller teltvogn.
I løbet af de kommende år redesigner vi camp-området, så det kommer til at fremstå mere vildt. Vi lader græsset gro, sætter flere træer og buske, og når det muligt, lader vi de døde træer stå/ligge, så insekterne også kan bo godt. Vejene snor vi, så der opstår mere private "rum". Således at du som overnattende i egen vogn eller telt kan opnå en større fornemmelse af at være alene i naturen.
Blokhus Outdoor bliver som et hotel, hvor der kan tilkøbes morgenmad, madpakke til frokosten og på udvalgte datoer vil det også være muligt med middag. Der vil være events og arrangementer for både børn og voksne, alt sammen med et indhold der emmer af natur, livet i og med naturen, hygge, leg og aktiviteter i naturen og meget andet.
Har du som gæst ønsker om guidede ture på segway, MTB, hesteryg, så hjælper vi naturligvis med at få det arrangeret.
Kommer man i større grupper og ønsker special arrangementer, så er vi også klar til at hjælpe, men vær opmærksom på, at det vil være nødvendigt at booke i god tid.