Handelsbetingelser

Blokhus Outdoor Hotel & Camp

Det bør du vide når du booker et ophold hos os

Generelle handelsbetingelser for Blokhus Outdoor - Hotel & Camp.

Alle priser er oplyst i danske kroner inkl. moms og alle afgifter, med mindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation.

Booking via mail eller telefon:

-ved booking af hotelophold på Blokhus Outdoor - Hotel & Camp skal der senest 5 dage efter bookingdato indbetales 50 % af prisen. Ved ankomst betales restbeløbet. Ved bookingbekræftelse oplyses dato for seneste betaling, samt vores bankkontonr. hvortil pengene skal overføres. Ved indbetaling skal navn og hytte nr. oplyses.

-ved booking af campingophold på Blokhus Outdoor - Hotel & Camp skal der senest 5 dage efter bookingdato indbetales 50 % af prisen. Ved afrejse betales restbeløbet. Ved bookingbekræftelse oplyses dato for seneste betaling, samt vores bankkontonr. hvortil pengene skal overføres. Ved indbetaling skal navn og enhedsnr. oplyses.

Booking via vores onlinesystem:

-ved booking af ophold via vores onlinesystem betales der ved bookingen det samlede beløb. Der kan betales med godkendte betalingskort/kreditkort.

Registrering af oplysninger:

Blokhus Outdoor - Hotel & Camp registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet i sit kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Blokhus Outdoor - Hotel & Camp beholder registreringen i 5 år. Blokhus Outdoor - Hotel & Camp anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger, som du afgiver på siden. Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres, før de sendes over internettet.

Fortrydelsesret og refusion:

Du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår:

•Hvis du afbestiller indenfor 14 dage efter bestillingen er foretaget, så refunderes hele beløbet. Bestiller du et ophold mindre end 30 dage før ankomst bortfalder dette punkt. Bestiller du et ophold mindre end 7 dage før ankomst bortfalder dette punkt.

•Hvis du afbestiller mere end 30 dage før ankomst får du hele beløbet godtgjort med undtagelse af et administrationsgebyr på DKK. 300,-.

•Hvis du afbestiller mindre end 30 dage og mere end 7 dage før ankomst, kan du få halvdelen af det indbetalte beløb refunderet. Hvis du afbestiller mindre end 7 dage for ankomst, mister du hele det indbetalte beløb. Afbestiller du mindre end 48 timer til ankomst skal restbeløbet for din booking indbetales.

 

Afbestillingsforsikring:

Såfremt du ønsker en afbestillingsforsikring skal du kontakte relevante forsikringsselskaber, Blokhus Outdoor - Hotel & Camp har for nuværende ikke aftaler for dette produkt.

Reklamationsbehandling:

Hvis du af en eller anden grund ikke modtager din kontrakt, som bekræfter dit køb, og du ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, så kan du skrive til os på info@blokhusoutdoor.dk eller ring til os på + 45 98 24 91 57.

Klager over bookingforløbet, selve bookingen eller produktet (opholdet) skal ske indenfor rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved almindelig gennemgang af din kontrakt. Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Ét år efter modtagelsen af varen (opholdet) ophører retten til at klage i henhold til Købelovens §83, stk. 1, medmindre andet er aftalt.

Når Blokhus Outdoor - Hotel & Camp modtager din klage over en vare, behandles klagen hurtigst muligt. Blokhus Outdoor - Hotel & Camp vil tage stilling til om klagen skal accepteres, om den modtagne vare skal refunderes, ombyttes eller der skal gives prisnedslag.